– Vores hus er fra 1978 og oprindeligt installeret med elradiatorer. Det gjorde man jo ofte dengang, og det har kostet os mange penge i de 25 år, vi har boet her. Omkring 34.000 kroner årligt til el og træ til brændeovnen, som vi supplerede med. Alligevel var det fodkoldt og trak ind alle steder, fortæller Hanne Jørgensen og fortsætter:
– Det var uholdbart i længden, så vi be gyndte at interessere os for alternative opvarmningsformer. Træpiller, naturgas, træfyr osv. Vi kontaktede en energikonsulent og VVS Søberg, og det endelige valg blev et jordvarmeanlæg fra Vølund Varmeteknik.
For at kunne udnytte jordvarmen måtte familien Jørgensen dog først erstatte alle elradiatorerne med vandbåren gulvvarme. – Det var et større projekt, men VVS Søberg sørgede for, at det hele klappede. Vi benyttede lejligheden til at slå to fl uer
med ét smæk og indrettede samtidig to nye badeværelser og et nyt drømmekøkken, ligesom vi isolerede gulve og loft. Resultatet er, at vi har fået et “nyt” og energibesparende hus, der kun bruger for
ca. 7.000 kr. om året. Da det var koldest i vinter med omkring 20 minusgrader, brugte vi ikke over 18 kWh i døgnet. Det er kun cirka 34 kr., forklarer Karsten Jørgensen.
– Besparelsen er 27.000 kr. om året, hvilket svarer til, at vi i 25 år har betalt 675.000 kr. “for meget” i varme. Dem sparer vi heldigvis nu, så man kan sige, at vi har fået det nye køkken og to badeværelser uden ekstra omkostninger, ligesom husets værdi er steget. Men det suverænt bedste er, at indeklimaet og komforten er helt i top, og vi med god samvittighed kan lade vores barnebarn kravle rundt på gulvet. Det her skulle vi have gjort for mange år siden, under streger Hanne og
Karsten i fællesskab.
På under to år er salget af varmepumper steget til det tredobbelte hos VVS Søberg, der alene i 2010 rundede 150 installerede anlæg – det svarer til et anlæg hver anden dag. Det gør VVS Søberg til om rådets mest erfarne inden for CO2-venlig og energi besparende jord- og luftvarmeanlæg.
Firmaet har medarbejdere, der ude lukkende beskæftiger sig med varme pumper, og de bliver løbende uddannet i de nyeste teknikker og programmer. Det betyder, at VVS Søberg kan sikre kunderne et smidigt og veltilrettelagt forløb og bl.a. tilbyde vejledning i valg af varmepumpe, beregning og budgettering, dimensionering, myndighedsbehandling, montering og justering samt en attraktiv serviceordning.
For at udbrede kendskabet til alternative opvarmningsformer har VVS Søberg indrettet en demobil med fungerende anlæg. Demobilen indeholder bl.a. en gaskedel, en udeluftvarmepumpe og et jordvarmeanlæg.
– Vi kører ud til kunderne med bilen. Det er altid nemmere at fortælle om mulighederne, når man kan trykke på knapperne og demonstrere tingene i brug. Det giver svar på mange spørgsmål, og det er helt tydeligt, at rigtig mange interesserer sig for emnet.
Man vil gerne både spare på varmeregningen og tænke på miljøet. Heldigvis er det to sider af samme sag, smiler energitekniker Allan Hansen.
Ønsker man yderligere oplysninger, kan man læse mere på www.soeberg.dk.