Tidligere havde familien Lindegaard Lindholm et fastbrændselsfyr og brugte utallige weekender om året på at hente og save gratis træ, der blev suppleret med koks for 12.000 kroner. Så skiftede de til et Pellux 100/20 kW træpillefyr fra Vølund Varmeteknik og bruger nu for under 11.000 kroner om året på træpiller – og har fået bedre tid til børn og familieliv.
Med fi re børn i alderen 0 til 7 år og et stort hus under renovering har familien Lindegaard Lindholm nok at bruge penge på – og så er det jo lykken at kunne fyre med gratis træ fra skoven, tænkte de.
Virkeligheden viste sig hurtigt at være en anden, for der skulle knokles weekend efter weekend for at få de mange rummeter brænde i hus. Og trods adgang til gratis træ var familien nødt til at supplere opvarmningen med koks for cirka 12.000 kroner om året.
Koldt i tid og utide
– Det værste var dog, at vi havde en meget ustabil varme i huset. Om natten gik fyret ud, så der var hundekoldt om morgenen.
Når vi kom hjem fra arbejde, var huset også blevet koldt. Så måtte vi allerførst tænde op i brændeovnen, inden vi gik ud i fyrrummet for at komme brænde i den store kedel. Det var hårdt og tidskrævende, forklarer Lisbeth Lindegaard Lindholm.
Familien kontaktede VVS Søberg og fi k besøg af energitekniker Allan Hansen, der omhyggeligt gennemgik familiens muligheder, blandt andet at installere jordvarme. Anlægsomkostningerne taget i betragtning blev det hurtigt klart, at løsningen var et moderne Pellux træpillefyr fra Vølund Varmeteknik. Det ville uden problemer kunne levere varmt vand i hanerne og opvarme huset på 270 kvm. VVS Søberg hjalp derefter med at søge om tilskud til energirenovering og klare alt papirarbejde med kommune og myndigheder.
– Det var en fantastisk hjælp og rådgivning. Vi har blot betalt omkring 18.500 kroner, efter tilskuddet blev trukket fra. Vi er superglade, for alt fungerer perfekt. Pillefyret tænder automatisk, er selvrensende og pærelet at betjene og hælde træpiller i, fortæller Lisbeth Lindegaard Lindholm.
Ud over at familien har fået meget bedre tid til hinanden, fremhæver de, at den største gevinst er den komfortable varme i huset døgnet rundt.
– Vi har gulvvarme over det hele, og det er en fornøjelse at træde ud på om morgenen. Jeg kan også konstatere, at der er længere mellem børnenes forkølelser og lange næser.
Familien har på intet tidspunkt fortrudt beslutningen om at skifte fra fast brændsel til træpiller. Tværtimod, for de kan se på træpilleforbruget, at de kan varme huset op for under 11.000 kroner om året.
– Det er mindre, end vi betalte for koksene, som “bare lige” skulle supplere det gratis træ, vi ellers fyrede med. I dag fortryder jeg kun, at vi ikke traf beslutningen for fl ere år siden, slutter Lisbeth Lindegaard Lindholm.
Ønsker man yderligere oplysninger, kan man læse mere på www.soeberg.dk.