Historie
Nyheder

Barsø har fået jordvarme, og det luner – også på kontoen

Efter en lang og hård vinter glæder Eva og Rasmus Nissen på Barsø sig over udsigten til en besparelse på 40-50 pct. på varmeregningen.

Når himlen er blå, og solens stråler slår smut ude på vandet, er det svært at forestille sig, at det ikke er sommer hele året på Barsø i Lille­bælt. Men efter en lang og kold vinter, hvor havisen var ved at gøre den lille ø landfast med hovedlandet, så glæder Eva og Rasmus Nissen sig over, at de er kommet af med deres 50 år gamle oliekedel. For den var særdeles tørstig i vinter.

– Selv om vi har nye vinduer og et glimrende isoleret hus, har vi årligt brugt omkring 3.000 liter fyringsolie. Vi har 200 kvm. bolig, og hertil kommer to ferielejligheder på hver 100 kvm., som vi plejer at lukke ned om vinteren. De er for dyre i opvarmning, fortæller Rasmus Nissen, der er tiende generation på slægts­gården.

Han overvejer dog nu at ændre den praksis, da familien har udskiftet oliefyret med et jordvarmeanlæg og kan se frem til en årlig be­sparelse på varmeregningen på 40-50 pct.

– Vi havde længe tænkt på at etablere jord­varme. Det er en billig og miljørigtig løsning, så da regeringen tilbød 20.000 kr. i tilskud, slog vi til. Det var i efteråret sidste år. Vi under­søgte markedet og tog kontakt til WS Søberg i Hammelev. Deres energitekniker Allan Hansen kom herover og så på mulighederne, og han har været en uvurderlig hjælp i hele forløbet. Ud over at foretage beregninger, regne tilbud og svare på vores mange spørgsmål undervejs, har han også taget sig af kontakten til kom­munen og været behjælpelig med at søge om penge fra tilskudsordningen, forklarer Rasmus Nissen og fortsætter:

– Vi har fået en rigtig god behandling og føler os trygge ved beslutningen. Allan og hans kol­leger er flinke til at sætte os ind i anlæggets betjening. Det er egentlig ganske enkelt, og det passer faktisk sig selv ligesom oliefyret. Den største forskel er stilheden. Det brummer ikke længere nede fra kælderen under stuen.

Ingen ko på isen

Hjertet i jordvarmeanlægget er en 17 kW­varmepumpe fra Vølund Varmeteknik, der har over 30 års erfaring med jordvarmeanlæg. Varmen kommer fra solens stråler og oplagres i jorden. Her sikrer 800 meter væskefyldte jordslanger, at varmen transporteres ind til huset og omdannes til varme i radiatorerne.

Rasmus Nissen har selv stået for nedgravning af slangerne, som ligger i en sydvendt let skrånende mark lige udenfor huset. Marken bruges til afgræsning, og de sortbrogede køer tager ingen notits af, hvad der foregår knapt en meter under dem. Her er ingen ko på isen, tværtimod.

Jordvarme i bilen

Energitekniker Allan Hansen fra WS Søberg oplyser, at stigende oliepriser, C02-udslip, global opvarmning og miljøbevidsthed får stadigt flere boligejere til at interessere sig for bl.a. jordvarmeanlæg.
– Sidste år installerede vi omkring 50 anlæg, og ikke en eneste af kunderne har ringet og klaget over, at de har frosset i vinter. Det siger noget om anlæggenes produktivitet og driftsikkerhed. Det viser også, hvor vigtigt det er, at anlægget er dimensioneret, mon­teret og justeret korrekt af en erfaren fag­mand. Teknikken skal være i orden for at sikre kunderne den optimale glæde ved anlægget, så vores medarbejdere er jævnligt på kurser for at have den nyeste viden om produkterne, fx hos Vølund Varmeteknik, der har leveret an­lægget på Barsø, beretter energitekniker Allan Hansen.

VVS Søberg har indrettet en demobil med fuldt funktionsdygtige varmepumper.

For at udbrede kendskabet til alternative opvarmningsformer har WS Søberg indrettet en demobil med fungerende anlæg. Demobilen indeholder bl.a. en gaskedel, en luft-til-vand varmepumpe og et jordvarmeanlæg.
– Vi kører ud til kunderne, til dyrskuer og på markeder med bilen. Det er altid nemmere at fortælle om mulighederne, når man kan trykke på knapperne og demonstrere tingene i brug. Det giver svar på mange spørgsmål, og det er helt tydeligt, at rigtig mange interesserer sig for emnet. Man vil gerne både spare på varmeregningen og tænke på miljøet. Heldig­vis er det to sider af samme sag, smiler Allan Hansen. Ønsker man yderligere oplysninger, kan man læse mere på www.soeberg.dk.

Similar articles

Køling af servere giver gratis varme i radiatorerne

Læs mere.

Sparer en månedsløn på jordvarme

Læs mere.

Nybygget stald med indlagt gulvvarme

Læs mere.

Henter 10.000 kr. ud af den blå luft

Læs mere.

Familien Lorenzen – kvalitet og driftsikkerhed i det nordiske klima

Læs mere.

Når den grønne omstilling også erøkonomisk attraktiv

Læs mere.

GUIDE OM VARMEPUMPE OG PRISER

Her kan du finde svar på de mange detaljer der har med prisen at gøre.

Læs mere.

GUIDE OM VARMEPUMPER

Tid til ny varmepumpe? Se vores guide om varmepumper.

Læs mere.

GUIDE OM GASFYR

Få gode råd, svar og information om gasfyr.

Læs mere.

GUIDE OM VAILLANT VARMEPUMPER

Video og beskrivelser af de forskellige Vaillant varamepumper.

Læs mere.

VORES MEST POPULÆRE PILLEFYR

Få et godt tilbud ! Vi vil gerne give dig et tilbud du ikke kan sige nej til.

Læs mere.

Har du brug for et nyt gasfyr?

Vælg en af de mest solgte i Danmark

Læs mere.

BOOK EN EKSPERT I VVS SERVICE

Hvis du ønsker at ændre din gamle varmeinstallation med en ny, er VVS Søberg det rigtige valg. Vores VVS-eksperter dækker hele Danmark og er tilgængelige for 24 timers service. Hos os kan du finde tilbud på Varmepumper, Gasfyr, energi service og ekspert VVS-tjenester til både private og erhvervskunder.

Læs mere.

gå til toppen